Krigens logik

Krigens logik er en fremragende bog skrevet af Anders Puck Nielsen, som mange måske allerede kender som skarp og vidende militæranalytiker, blandt andet fra YouTube, hvor jeg selv følger ham. Bogen tager fat i et tungt og komplekst emne, nemlig krig og krigsførelse, men gør det på en måde, der er overraskende let at forstå. Det er bestemt ikke alle, der normalt ville kaste sig over militærteori eller sikkerhedspolitik, men Puck Nielsen formår at formidle stoffet med klarhed og engagement.

Han gennemgår krigens grundbegreber og udfolder emner som krigens love, luft- og landkrig, asymmetrisk krig, hybridkrig, og krigsførelse til søs. Derudover giver han også et bud på, hvordan fremtidens teknologier kan ændre måden, vi fører krig på. Bogen er ikke kun teoretisk. Den er spækket med konkrete eksempler fra virkelige konflikter som krige i Jugoslavien, krigen i Libyen, Irak, Afghanistan og ikke mindst Ruslands krig i Ukraine.

Det er en bog, jeg vil anbefale til alle med interesse for verdenssituationen, politik, sikkerhed eller bare et ønske om at forstå de mekanismer, der ligger bag de mange konflikter, vi dagligt konfronteres med i nyhederne. I en tid hvor verdensfreden virker mere skrøbelig end længe, føles Krigens logik som en vigtig og relevant læsestof.

Interested to discuss? Leave a comment.

Image




0 / 1000

Your email will not be published nor shared with anyone. In your text you can use *italic*, **bold**, [links](http://example.org).

Comments: 0