Det har været en dejlig, men også en blæsende og regnfuld julidag. Amra og jeg valgte at tage på en udflugt, og det var ikke bare i nærheden af Vejle, hvor vi bor. Den heldige vinder blev Østfyn, Fyns Hoved og den tidligere købstad Kerteminde, som ligger på den østlige side af Fyn og som i dag har Fyns største fiskerihavn.

Det er den fynske kyst ved Hasmark man kan se i horisonten.

Den samme strækning, bare lidt mere dramatisk.

Vi valgte at køre det meste af Fyn på landeveje, simpelthen for at undgå den travle Fynske Motorvej og for at nyde den dejlige fynske natur og småbyer. Vi kørte de første 120 km til Fyns Hoved, som, ja, ligger i spidsen af Fyn. Det drejer som en dejlige naturlige landstribe med hav på begge sider. Vi valgte at parkere bilen ved Farohavnen og derfra gik vi en tur til selve Fyns Hoved, der lå lidt længere end en kilometer væk derfra. Vi nød den kraftige blæst og den dramatiske dans mellem skyer og solskin, og vi havde også fornøjelsen af at blive velsignet med dråber af fynske regn. Heldigvis var det ikke så slemt, og vinden tørrede vores tøj ret hurtigt.

Fyns Hoved og udsigten over bugten.

På vej tilbage til bilen blev det hele lidt mere dramatisk. Tid til mobilkamera.

Da regnen stoppede fik jeg et sidste billede af havet og legesyge bølger.

Vi kørte til Kerteminde gennem fynske flotte kuperede landskaber og efter lidt mindre end halv time, befandt vi os i den gamle by. Først stødte vi på en bageri (Clausens Eftf.), og lige så snart vi så den fynske nationale kage i butiksvinduet - brunsviger, blev vi nødt til at købe den sidste eksemplar de havde i butikken.

Brunsviger og den er fynsk.

Kagen blev nøjsomt placeret i bilens bagagerum, og så spadserede vi gennem byens hyggelige smalle gader. Det var som om man gik en tur gennem gamle malerier.

En malerisk gade i Kerteminde.

En hyggelig gård i hjerte af Kerteminde.

Vi gik til den hyggelige havn og marina, da vi pludselig følte sulten rørte på sig. Vi så et par mulige restauranter, hvor vi kunne spise, men vi ville helst undgå pizzaer, kebab og lignende. Det begyndte igen at regne voldsomt og i spontanitetens (og panikkens) navn brasede vi ind i en café, hvor vi så en masse andre mennesker finde tilflugtssted fra den voldstomme sommerregn. Det vidste sig at være en meget hyggelig café, Lulu's Café, med en masse varme atmosfære. Her valgte vi to gange varmrøget laks fra lokalt røgeri med salat, urtecreme og hjemmebagt italiensk brød.

Varmrøget laks med salat, urtecreme og brød.

Mætte og tilfredse, gik vi en sidste tur gennem den gamle bydel, satte os i bilen og kørte mod vest, denne gang inkl. motorvej.

Brunsviger blev nydt i Vejle med en kop kaffe. En god minde fra Kerteminde.

---