I dag er der Folketingsvalg og jeg synes, at det altid er en særlig dag, hvor man, som en borger, får lov til at give sin stemme på den mest demokratiske vis. Men denne gang er valget ekstraspecielt for mig, og det er fordi min ældste datter skal stemme for første gang i hendes liv. Jeg er særlig stolt fordi hun har faktisk vist en stor interesse for valget. Vi har haft diskussioner om forskellige politiske partier og deres holdninger til adskillige emner som økonomi, skat, indvandrere og flygtninge, klima og miljø. Jeg har været meget påpasselig med ikke at influere hendes holdninger for meget, men det er nok svært som forælder. En anden grund til tilbageholdenheden har været, at jeg selv er gevaldigt i tvivl, hvilket parti skulle have min stemme, da jeg synes, at færreste partier tør at have klare meninger om flere emner. Derfor ligner mange hinanden på mange punkter.

Efter fulde fem år har jeg med min familie igen spænderet sommerferie i mit fædreland Bosnien. Denne gang har min far rejst med os. Selvom vi alle sad i én bil, det generelle indtryk er, at Opel Grandland var behagelig at sidde i, mens vi kørte langs det europæiske kontinent.

I familien fejrer vi egentlig ikke fars dag (5. juni), men mine dejlige piger overraskede mig denne søndag og gav mig flere nyttige gaver. En af gaverne var denne læderindbundne notesbog. De ved, at jeg elsker og bruger dem. Jeg var rørt, men jeg siger ikke, at jeg fældede en tåre eller to.

To smukkeste væsner jeg kender.

Jeg har i den sidste uge været sammen med min klasse på solskinsø Bornholm, hvilket er den første gang for mig. Solskin har jeg ikke set meget af, men det var alligevel en særdeles interessent bekendtskab. Øen har meget interessante landskaber, især når man sammenligner den med den kontinentale del af landet. Den nordlige og den centrale del er domineret af kuperede landskaber med bakker og klipper, men den sydlige del minder i høj grad om resten af Danmarks geografi.

Jeg har denne dejlige efterårsferie brugt på at besøge Langeland og Fyn. Først var det Langelands tur. Jeg har ikke været der de sidste 27 år. Faktisk var det på Langeland, at jeg gjorde mit første ophold i Danmark overhovedet. Stedet hed Holmegaard. Engang under den kolde krig var det en kasserne. Da jeg ankom til øen med min familie i 1993, var det et modtagelsescenter for et par hundrede bosniske flygtninge. I dag ligger der vist et søvnigt vandrehjem. Men ellers ligner det sig selv i de store træk. Jeg fortalte lidt om dengang og under hvilke omstændigheder jeg kom til Danmark med mine forældre og lillebroren.