Blog: dansk

Den bedste generation

Der kommer igen et nyt år lige om lidt. Her er et digt, jeg skrev for seks år siden, som handler om nutidens fiksering på nytårsritualet og alt det indebærer.

Den bedste generation

hvor er det hyggeligt med alle
 de nytårsraketter der bliver
  sendt til himlen
alle de forhåbninger og ønsker
om et bedre og lykkeligere år
 end det ubehagelige og trælse 2017

uhyrlige mængder af alkohol, krudt
 og afsides prioriteringer drukner
  de flestes oprigtige ønsker om
   en bedre, mere ensartet verden

det er lidt over midnat og jeg ser en film
 jeg kan mærke at vi er i gang
  med at ændre vores fremtid

TraumaZone

Jeg har altid været interesseret i og fascineret af Sovjetunionen, uanset om det drejer sig om landets forholdsvis korte historie, dets sociale, politiske og økonomiske forhold eller noget andet. Den britiske dokumentarist Adam Curtis er kendt for bl.a. sine værker The Century of the Self, HyperNormalisation og Can't Get You Out of My Head og har nu netop lavet igen en flot dokumentarserie, denne gang om Sovjetunionen, nemlig Russia 1985–1999: TraumaZone. Jeg har set det første afsnit, der handler om perioden 1985-89, hvor Gorbatjov kommer til magten, indfører perestrojka og glasnost, og hvor Sovjetunionen er i stor økonomisk krise og på vej til et politisk kollaps.

Read more…

Folketingsvalg 2022

I dag er der Folketingsvalg og jeg synes, at det altid er en særlig dag, hvor man, som en borger, får lov til at give sin stemme på den mest demokratiske vis. Men denne gang er valget ekstraspecielt for mig, og det er fordi min ældste datter skal stemme for første gang i hendes liv. Jeg er særlig stolt fordi hun har faktisk vist en stor interesse for valget. Vi har haft diskussioner om forskellige politiske partier og deres holdninger til adskillige emner som økonomi, skat, indvandrere og flygtninge, klima og miljø. Jeg har været meget påpasselig med ikke at influere hendes holdninger for meget, men det er nok svært som forælder. En anden grund til tilbageholdenheden har været, at jeg selv er gevaldigt i tvivl, hvilket parti skulle have min stemme, da jeg synes, at færreste partier tør at have klare meninger om flere emner. Derfor ligner mange hinanden på mange punkter.

Read more…

Turen til Bosnien og Montenegro

Efter fulde fem år har jeg med min familie igen spænderet sommerferie i mit fædreland Bosnien. Denne gang har min far rejst med os. Selvom vi alle sad i én bil, det generelle indtryk er, at Opel Grandland var behagelig at sidde i, mens vi kørte langs det europæiske kontinent.

Read more…

Fars dag

I familien fejrer vi egentlig ikke fars dag (5. juni), men mine dejlige piger overraskede mig denne søndag og gav mig flere nyttige gaver. En af gaverne var denne læderindbundne notesbog. De ved, at jeg elsker og bruger dem. Jeg var rørt, men jeg siger ikke, at jeg fældede en tåre eller to.

To smukkeste væsner jeg kender.

Read more…

Bornholm

Jeg har i den sidste uge været sammen med min klasse på solskinsø Bornholm, hvilket er den første gang for mig. Solskin har jeg ikke set meget af, men det var alligevel en særdeles interessent bekendtskab. Øen har meget interessante landskaber, især når man sammenligner den med den kontinentale del af landet. Den nordlige og den centrale del er domineret af kuperede landskaber med bakker og klipper, men den sydlige del minder i høj grad om resten af Danmarks geografi.

Read more…

Den smukkeste sang

jeg spiste morgenmaden
og jeg hørte solsorten synge
den vidunderligste sang
op på det kridhvide terrassehegn
var det mon dig der ønskede
at forsikre mig at du havde det godt

Read more…

Superliga fra helvede

De største europæiske fodboldklubber pønser igen på en elitær fodboldliga, forbeholdt kun de allerstørste og rigeste klubber. Der er ikke engang plads til klubber som Ajax, Sevilla, Porto, Roma og PSV i den nye piratkonstruktion. Man har snakket og varslet om en ny europæisk fodboldturnering kun for de rigeste i lang tid, bl.a havde den tidligere Arsenalmanager Arsene Wenger forudset Super League allerede i 2009. Han kritiserede idéen dengang, og det gør han også i dag. Det er dog godt, at der stadig findes fornuftens stemmer i fodboldens verden, der siger imod de nye planer fra nogle af de største klubber. Bayern Munchen, Borussia Dortmund og PSG ønsker ikke at deltage i fremtidens Super League, selv om de vist alle er blevet inviteret inde i varmen. Bayerns direktør Rummenigge har allerede lagt afstand til planerne om piratligaen og sagt, at klubben hellere vil støtte reformen af nuværende Champions League.

Read more…

Læs med mig

De er på vej de sætter
lige så stille
verden i brand
men jeg håber
du vil komme og læse
i stilhed med mig

Read more…

Om opfattelse og ordforståelse

I går snakkede jeg med mine forældre og på et tidspunkt spurgte de mig om det var tilladt i disse coronatider at køre en tur til den tyske grænse og handle. Jeg var i tvivl, men min første tanke var, at man nok ikke måtte køre over grænsen bare for at købe Nutella og coladåser. Vi søgte lidt på nettet og fandt frem til Udenrigsministerigets webside, hvor der stod, at "fraråder alle rejser til hele Tyskland, for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter". Jeg læste det selvfølgelig og oversatte ordet fraråder til det bosniske ne preporučuje. Min far sagde efterfølgende "Nå, det er godt, så kan vi godt!". Jeg sagde til ham, at når man siger fraråder på dansk, så er det godt nok ikke strafbart, hvis man kører over grænsen, men ordet har en lidt tungere betydning end bare det åbenlyse og bogstavelige betegnelse.

Read more…

Alene for dig

I dag har jeg brugt ca. en time med min klasse på at diskutere og granske Tove Ditlevsens sensuelle digt "Alene for dig".

Der brænder et lys i natten,
det bræder alene for mig,
og puster jeg til det, så flammer det op,
og flammer alene for mig.
Men taler du stille, og hvisker du tyst,
er lyset pludseligt mere end lyst
og brænder dybt i mit eget bryst,
alene for dig

Hello Langeland

Jeg har denne dejlige efterårsferie brugt på at besøge Langeland og Fyn. Først var det Langelands tur. Jeg har ikke været der de sidste 27 år. Faktisk var det på Langeland, at jeg gjorde mit første ophold i Danmark overhovedet. Stedet hed Holmegaard. Engang under den kolde krig var det en kasserne. Da jeg ankom til øen med min familie i 1993, var det et modtagelsescenter for et par hundrede bosniske flygtninge. I dag ligger der vist et søvnigt vandrehjem. Men ellers ligner det sig selv i de store træk. Jeg fortalte lidt om dengang og under hvilke omstændigheder jeg kom til Danmark med mine forældre og lillebroren.

Read more…