Digtet ‘Kvalmen’ er netop blevet udgivet i litteraturmagasinet Valmuer. Abonnementet er gratis, man skal bare sende sin email adresse til forlaget, så får man et nyt nummer tilsendt hver måned. Jeg havde problemer med at navigere på siden i Firefox, men det virker tilsyneladende i Internet Explorer.
Nå, men hvad kan jeg skrive om digtet? Det er skrevet i øjeblikket hvor jeg mærkede en enorm frustration (hos mange) over den destruktive tone i medier og i visse dele af samfundet om minoriteterne (for ikke at bruget klichéen: "mennesker med andet etnisk baggrund") her i landet. Her ønskede jeg ikke at gå ind i dialog om problemstillingen, hvorfor den opstod og hvad er årsager til den osv., men blot beskrev én persons tænker på et givet tidspunkt. En bestemt person har “inspireret” mig til at skrive digtet og denne person er også brugt som litterær skydeskive i ‘Kvalmen’. Det er egentlig ikke så svært at gætte, hvem det er, men et skræmmende faktum er, at det kunne sagtens være en del andre, fra hvilket som helst sted og land, der kunne tage plads i stedet for den. Normalt vil jeg skrive: “Nyd den!”, men jeg synes ikke at temaet tillader nydelsen i denne digt.

KVALMEN

Jeg har det godt, men hver gang jeg er i nærheden af dig
Får jeg en usædvanlig beskriveligt slem kvalme.
Du ved, den slags kvalme man får når man for første gang
Træder ind til svinehund.

Jeg får det dårligt… den slags kvalme giver du mig
Når jeg ser dig på fjernsynet eller hører dig
I æteren snakke om andre, anderledes end dig selv.

Mennesker der ynder at snakke om andre er tomme indeni.
Hvis de så sig selv i spejlet ville de blive skuffede og bange.
Du er en af dem: rædselsfuld, fordomsfuld, uvidenhedsfuld!
Men jeg har det godt, så længe jeg ikke ser eller hører dig.

Snakke nedladende om andre mestrer du på en fantastisk vis.
Du taler som om selveste Almægtige står bag din ryg,
Mens med selvsikkerhed og arrogance skjuler du dine komplekser.
Din nar af den gamle skole, du giver mig en ubeskrivelig kvalme!

Som en forladt muslingeskal steger du under uvidenheds stråler,
Desillusioneret blafrer du med din degenererede sind i vinden
Som helt har tømt din hjerte og sjæl for menneskeheden og varmen.

I et usædvanligt fredeligt land er du en sandelig barbar
Der vil starte Det Tiende Korstog mod dem der er anderledes.
Men jeg har det egentlig meget godt, så længe
En svinehund blot spytter sine svinestreger ud.