Foredrag: 20 år i Danmark

I torsdags holdt jeg et foredrag om bosnieres 20 år i Danmark sammen med to andre herboende bosniere. For 20 år siden flygtede der mere end 20.000 bosniske flygtninge til Danmark. Det var en stor udfordring for dem at forlade deres land, hærget af krig, og møde en ny verden og en ny kultur – Danmark. Den dansk-bosniske kulturforening ”Vores verden” i Vejle stod for arrangementet.

Man kan sige, at vi alle tre var i tre forskellige aldre og livsfaser da vi kom til Danmark. Radmila Lukić, som i dag bor i Kibæk, var 33 år gammel, gift og med to børn, da hun skulle forlade sit hjemland og komme til Danmark som flygtning. I dag er hun lige blevet farmor for første gang. Mirnela Pašić var kun 3 år, da hun med sine forældre kom til Danmark. I dag nyder hun sit studenterliv i Århus. Jeg kom til Danmark som 16-årig, var lige begyndt på teknisk gymnasiet i Bosnien, da jeg var nødt til at flygte med sin familie pga. serbisk angreb. I dag er jeg far til to piger og bor i Vejle.

Vi har hver på vores måde fortalt om hvores tidligere liv i Bosnien og om vores nye tilværelse i Danmark. Radmila har valgt at fokusere på sit liv i Bosnien og familien, Mirnela har fortalt om sit liv i Danmark og hvordan det havde indflydelse på hendes barndom og families liv. Jeg fortalte lidt om baggrund for krigen, min egen barndom og mit møde med det danske samfund. Der kom et par underholdende anekdoter ud af, bl.a. da jeg for første gang smagte en sød kartoffel eller da jeg så en lastbil med store bogstaver “Peder Pedersen”. Desuden fortalte jeg om mit forhold til den danske mad, fx havregryn og rugbrød.

Foredrag blev holdt i den 21. november kl. 18:00 i Bygningen (Lille Sal), Ved Anlægget 14b, 7100 Vejle.

Image without description

Comments: 0

Comments are closed.