Den smukkeste sang

jeg spiste morgenmaden
og jeg hørte solsorten synge
den smukkeste sang op på det kridhvide hegn
var det mon dig der ønskede
at forsikre mig du havde det godt

det var den tiende dag efter du forlod os
og jeg så dig i alt det
jeg fangede med mine øjne
et mønster på blusen
bøgens vindblæste blade
regnbuen på himlen
uden regn

jeg kiggede på et billede af dig og faren
I så smukke og glade ud
på bagsiden stod der Nytår 1984

hvor mon tiden går hen hvis den ikke står stille?
vil jeg se dig igen lidt længere henne ad vejen?
vil du mon igen have det varmeste og ærligste smil
og ae mig med din bløde kærlige hånd?
det vil jeg
det vil du

den flotte solsort fløj af sted
men sangen stadig hang i luften
forundret fik jeg smil på læben
mønstrene var der ikke længere alle vegne
men jeg fik en fornemmelse
at du igen var ung og smuk
for altid