Toves værelse

Som en der har undervist Tove Ditlevsen og hendes forfatterskab, har jeg glædet mig til at se den nye film Toves værelse. Jeg forventede faktisk en biografisk film, der vil fortælle en bred historie om Toves liv, udfordringer og bedrifter, men i stedet for oplevede jeg et sandt kammerspil, hvor hele filmen foregår i Toves opholdsrum.

Filmen er rigtig godt skruet sammen, og skuespillerne gør det rigtig godt. Jeg vil især fremhæve et fremragende skuespil af Lars Brygmann, der spiller Toves sadistiske mand Victor. Hvis man kender til Toves liv og hendes forfatterskab, er filmen anbefalelsesværdig.

Jeg har altid været glad for Ditlevsens digt De evige tre, så her kommer den:

Der er to mænd i verden,
der bestandig krydser min vej.
Den ene er ham, jeg elsker,
den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind.
Den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke, der snart for hen.
Den anden gav mig sit hele liv,
fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri.
Den anden er et med den triste dag,
som drømmene drukner i.

Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren.
En gang hvert hundred år kan det ske,
de smelter sammen til en.

Comments: 0

Comments are closed.