Jeg har ofte undret mig over menneskets manglende vilje til selvbestemmelse i næsten alle henseender af vores liv og dagligdag. Spørgsmålet om vores fri vilje har man diskuteret siden de tidligste græske stoikere frem til i dag, men en udtømmende relation om fri vilje og det emne jeg omtaler i denne tekst vil jeg gemme til en anden gang. Udover den eksistentielle del, har jeg altid været interesseret i, hvorfor vi mennesker ikke har større nysgerrighed, når det kommer til valg af vores computere, mobiltelefoner og andet teknologiudstyr. Som udgangspunkt vil jeg tage mig selv som et eksempel.
Read more…Blog: writings
Vi lever i en turbulent, usikker og ustabil verden, der befinder sig i en konstant forandring siden Berlinmurens fald og globaliseringens nådesløse fingre for alvor indtog verden for tredive år siden. Danmark har dog ikke en eksistentiel angst som det var tilfældet stort set i hele landets historie, da vi ikke længere har fjender i nærheden, der truer os på livet eller i det mindste modarbejder vores interesser. Men mens de fleste i landet i dag ikke føler sig direkte truet af russiske faldskærmstropper eller atombomber, er der andre faktorer, der skaber usikkerhed og frygt, bl.a. tildels flygtige begreber som international terrorisme, flygtninge, indvandrere og klimaændringer. Kommunismens ekspansion ligger ikke længere i toppen af danskernes frygtliste, men dens fald for tre årtier siden betød døden for flere engang mægtige riger inklusive Sovjetunionen og Jugoslavien.
Read more…Što godine prolaze
to jezik maternji sve kržlja više,
sporo zalazi poput
umornog sunca.
Um se svjesno bori,
odolijeva teško nadolazećim mislima,
usprostavlja se sve tiše
najezdi tuđeg rezona.
Sve otuđenije je zavičajno nebo,
baš kao i mentalni sklop
domaćih ljudi, pamćenje se njiše,
ogledalo u magli gubi svoj sjaj.
Gubi nam se trag negdašnjeg doba,
ostajemo li isti oni
što su nekoć znali za sebe?
Jeg forlader kliken ved søens strand. Det er bælgmørkt, jeg sætter mig i en fiskerbåd og begynder at padle mod søens midte. Jeg ser lejlrbålets lys og beslutter at komme nærmere. Da jeg er tyve meter væk, ser jeg flere personer, der sidder rundt om bålet. Der er David Carradine, Michael Madsen og to andre. Carradine løfter sit gevær da han ser mig træde nærmere fra mørke. Jeg står i vandet ved et træ.
– Hey drenge, hvordan går det? – spørger jeg med venlig stemme.
Read more…