Der kommer igen et nyt år lige om lidt. Her er et digt, jeg skrev for seks år siden, som handler om nutidens fiksering på nytårsritualet og alt det indebærer.

Den bedste generation

hvor er det hyggeligt med alle
 de nytårsraketter der bliver
  sendt til himlen
alle de forhåbninger og ønsker
om et bedre og lykkeligere år
 end det ubehagelige og trælse 2017

uhyrlige mængder af alkohol, krudt
 og afsides prioriteringer drukner
  de flestes oprigtige ønsker om
   en bedre, mere ensartet verden

det er lidt over midnat og jeg ser en film
 jeg kan mærke at vi er i gang
  med at ændre vores fremtid

Vi lever i en turbulent, usikker og ustabil verden, der befinder sig i en konstant forandring siden Berlinmurens fald og globaliseringens nådesløse fingre for alvor indtog verden for tredive år siden. Danmark har dog ikke en eksistentiel angst som det var tilfældet stort set i hele landets historie, da vi ikke længere har fjender i nærheden, der truer os på livet eller i det mindste modarbejder vores interesser. Men mens de fleste i landet i dag ikke føler sig direkte truet af russiske faldskærmstropper eller atombomber, er der andre faktorer, der skaber usikkerhed og frygt, bl.a. tildels flygtige begreber som international terrorisme, flygtninge, indvandrere og klimaændringer. Kommunismens ekspansion ligger ikke længere i toppen af danskernes frygtliste, men dens fald for tre årtier siden betød døden for flere engang mægtige riger inklusive Sovjetunionen og Jugoslavien.

Jeg forlader kliken ved søens strand. Det er bælgmørkt, jeg sætter mig i en fiskerbåd og begynder at padle mod søens midte. Jeg ser lejlrbålets lys og beslutter at komme nærmere. Da jeg er tyve meter væk, ser jeg flere personer, der sidder rundt om bålet. Der er David Carradine, Michael Madsen og to andre. Carradine løfter sit gevær da han ser mig træde nærmere fra mørke. Jeg står i vandet ved et træ.

– Hey drenge, hvordan går det? – spørger jeg med venlig stemme.

Dette er som det skulle være.
Vi tog til svømmehal i dag
imens folk kørte hjem fra deres arbejde.

Det var en dag med regn og blæst
og veje var propfyldte med
insisterende biler og kolde vand.

Vi svømmede, vi legede, vi grinede,
og vi bekymrede os ikke om
arbejdet, myldretiden eller den nordlige regn.

Det hele druknede og forsvandt
i den varme swimmingpool
i to timer.