Viktor Frankl er kendt for sin banebrydende bog "Psykologi og Eksistens," der på unik vis beskriver sin eksistentiel rejse gennem livet i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.

Frankl beskriver kz-lejrene som en barsk verden, hvor mennesker konfronteres med overlevelse i skyggen af død og barbari. Han skildrer lejren som en skueplads, hvor menneskelig adfærd i ekstreme situationer udspiller sig på en grænse mellem det yderste ondskab og det sublimt gode.

Bogens omdrejningspunkt er Frankls egne oplevelser i kz-lejrene, inklusive hans egen nummerering '119.104' og det liv, han levede i de mest barske betingelser. Han beskriver forskellige typer af fanger – fra de brutale kapoer til dem, der klarede sig ved at undgå konfrontationer.

Frankls udsagn om, at mennesket bevarer sin frihed til at vælge sin holdning over for livets omstændigheder, skinner klart igennem. Han pointerer, at selv i det værste scenario bevarer mennesket sin frihed til at finde mening.

En af andre bogens hovedpointer er betydningen af at finde mening. Frankl beskriver, hvordan mennesker, der mistede følelsen af formål, udviskede og til sidst døde i lejrene. Han introducerer logoterapi, hvor søgen efter mening er den primære drivkraft. Logoterapien adskiller sig fra andre former for terapi ved at fokusere på fremtiden og patienternes opgaver og hensigter.

Frankl illustrerer også begreber som 'noogene neuroser', der opstår som følge af konflikter mellem moralske værdier, og 'paradoksal intention', en teknik brugt i terapi til at udfordre frygt ved at skabe et paradoksalt ønske.

Bogen afspejler ikke blot grusomhederne i lejrene, men også menneskets evne til at finde mening og handle på trods af ekstreme vilkår. Frankls arbejde viser, hvordan mening kan findes gennem handling, oplevelse og endda lidelse.

"Psykologi og Eksistens" skubber os til at reflektere over, hvad det virkelig vil sige at være menneske, og fremhæver den utrolige evne, vi har til at bestemme vores eget liv. Derfor en klar anbefaling herfra.