Bye, social media

I have erased Reddit, Facebook and Twitter apps from my phone. Previously I’ve done the same with Instagram, which I believe is the worst SoMe of them all. This is something that I wanted to do for many years now, but there was always some excuse not to do it (family, friends, whatever…).

Recently, I read a fine book Ten Arguments for Deleting Your Social Media Accounts Right Now written by Jaron Lanier. Some of the arguments are:
You are losing your free will, Social media is making you into an asshole, Social media is undermining truth, Social Media is destroying your capacity for empathy, Social media is making you unhappy, and Social media is hating your soul.

While social media really can (and could) be a great platform for exchanging ideas, opinions, and having constructive and enriching discussions, it has become our enemy, because people and the system behind it use it primarily for economic/capitalist benefit, which doesn’t care at all for interests of individuals and even societies. So, I want to make at least a longer break from it, and seriously, I don’t want to be an asshole (as Lanier puts it) nor someone whose data and online activity is being used and monetized by these unscrupulous and dishonest digital conglomerates.

Hello Langeland

Dovns Klint, Langeland

Jeg har denne dejlige efterårsferie brugt på at besøge Langeland og Fyn. Først var det Langelands tur. Jeg har ikke været der de sidste 27 år. Faktisk var det på Langeland, at jeg gjorde mit første ophold i Danmark overhovedet. Stedet hed Holmegaard. Engang under den kolde krig var det en kasserne. Da jeg ankom til øen med min familie i 1993, var det et modtagelsescenter for et par hundrede bosniske flygtninge. I dag ligger der vist et søvnigt vandrehjem. Men ellers ligner det sig selv i de store træk. Jeg fortalte lidt om dengang og under hvilke omstændigheder jeg kom til Danmark med mine forældre og lillebroren.

Bagenkop, Langeland

Vi gik en kort tur rundt om stedet og derfra kørte vi et par kilometer sydpå – til Dovns Klint, Langelands sydligste punkt og populært udflugtsmål. Efter en times vandren ved kysten, tog vi en kort køretur til Bagenkop. Det er en søvnig fiskerby, hvor der ikke sker så meget i oktober. Men det var hyggeligt med pigerne. Bagenkop var den første danske by jeg tog til. Vi besøgte også den samme Dagli’Brugsen som jeg engang tog til, da jeg boede på Holmegaard. Vi nød cappuccino/sodavand og lidt kage ved havnen, og derefter tog vi til vores lejlighed ved vandet tæt på Humble. Vi indlogerede os, tog vores personlige ting ud af bilen, og derefter blev vi enige om at finde en restaurant, hvor vi kunne spise aftensmad. Jeg søgte lidt på nettet og fandt en bosnisk pizzeria/restaurant i Rudkøbing, den største by på øen. Efter aftensmaden, som smagte egentlig okay, tog vi tilbage til vores lejlighed.

Næsten morgen pakkede vi sammen og kørte til Svendborg, som er den første større by jeg besøgte efter ankomsten til Danmark i 1993. Det var dejligt at gå rundt i byen sammen med pigerne. Vi nød solen ved det store torv i byen, drak cappucino og sodavand, tog tilbage til bilen og kørte mod Assens. Det var en absolut fantastisk køretur i det vestlige Fyn med masser af kurvede bakker og skove.

Vor Frue Kirke, Svendborg

Det var mening at finde et specifikt restaurant, hvor vi skulle eftersigende spise godt, men restauranten havde næsten lukket, da alle dens personale var sendt hjem, så vi nøjedes med at gå lidt rundt i den hyggelige bymidte, og så kørte vi mod Vejle.

Det var en hyggelig udflugt til Fyn og Langeland, og se steder, som jeg ikke besøgte siden ankomsten til Danmark for mange, mange år siden.

 

 

 

Ståsteder

Jeg har netop læst Svend Brinkmanns Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden, hvori forfatteren retter en klar kritik mod general utilitaristisk tilgang som man har adopteret i de moderne vestlige samfund, inklusive det danske. Alt skal kunne bruges til noget (andet), og vi som borger og medarbejdere skal være med til at sikre, at man skal få så meget som muligt ud af den ting. Denne behandling i vores dagligdag kalder Brinkmann for instrumentalisering.

Forfatteren finder inspiration i ti klassiske filosofiske, eksistentielle begreber som en modgift mod denne nyttetænkning, og påstår, at disse ståsteder har en selvstændig værdi i sig selv. De ti ståsteder er: det gode, værdigheden, løftet, selvet, sandheden, ansvaret, kærligheden, tilgivelsen, friheden og døden. Nogle forklaringer af begreber er mere klare og interessante end andre, men i bund og grund er det en fornuftig bog alle burde læse, især dem, der mener, at vi kan og burde justere vores dagligdag og samfundet generelt til en vis grad. Selv om kapitlerne bugner med henvisninger til filosoffer og deres ideer, er sproget letlæseligt og stort set alle kan være med, også dem, der ikke nødvendigvis har en førviden eller kendskab til disciplinen. Derudover er Sven Brinkmann god til at både forklare begreberne og komme med interessante og relevante eksempler (som eksempelvis historien om Kleobis og Biton fra den græske mytologi).

Hermed er anbefalingen givet videre.

Kleobis og Biton

I går har jeg gjort, hvad jeg anser for at være, en god og en anstændig handling. Vi har et mindre akvarium i vores hjem, og i går købte vi fem nye fisk til vores datters akvarium. Da vi i forvejen har haft én overlevende slørfisk, besluttede jeg mig for ikke at aflive den, men sætte den ind i en fiskedam cirka to kilometer fra vores hjem. Altså, jeg kunne vælge at smide den ud eller begrave den i vores baghave, men det syntes jeg var en barbarisk handling, og ikke særlig værdig en af slagsen. Jeg valgte hellere at gå fire kilometer frem og tilbage, end bare at vælge en nemmere løsning og aflive en lille fisk på fem-seks centimeter.

Kleobis og Biton.

I forbindelse med mit valg og min handling, kom jeg til at tænke på den oldgræske historiker Herodots fortælling om brødrene Kleobis og Biton. Her er, hvad Svend Brinkmann skriver om de to i bogen Ståsteder: “[…] De to var brødre, sønner af Hera-præstinden Kydippe, og de træk ifølge legenden deres mors tunge oksekærre – med moderen i – hele otte kilometer, fordi okserne var blevet for trætte. Da de endelig nåede frem til deres mål, templet, hvor gudinden Hera skulle fejres, faldt brødrene i søvn af udmattelse, og deres mor bad så i ren stolthed over sønnernes præstation til Hera om, at sønnerne skulle skænkes det allerbedste for et menneske. Hera opfyldte i sin guddommelige godhed moderens bøn. Og hvad skete da? Sønnerne vågnede aldrig igen af deres søvn, men sov bogstavelig talt stille ind. Det var deres “belønning”.”

Going places

I have this idea to travel to some places that I noticed while watching films. I watched recently a very good film called My Night at Maud’s (Ma nuit chez Maud, 1969) directed by Éric Rohmer. Most of the film took place in the city of Clermont-Ferrand (it’s referred to as Clermont only). I liked how the city looked (in the 1960’s), and how it was dominated by Cathédrale Notre-Dame-de-l’Assomption de Clermont-Ferrand. I also found out that the mathematician and philosopher Blaise Pascal was born there. His famous wager was discussed quite extensively in the film as well. So, maybe I will visit Clermont once. It would be nice, just as many other places from other films.

My Night at Maud’s (1969)