Når skæbnen kradser på samfundets dør og apokalypsen kaster sine lange, dystre skygger, vil vi være klar og forberedte til nye udfordringer? Hvordan former vi vores handlinger i lyset af en pludselig og ubekendt fare? Hvordan ville vi handle, hvis verden omkring os kollapser fuldstændigt? Filmen "Leave the World Behind" kaster os ind i dette dystopiske landskab, hvor en families idylliske ferie bliver den kritiske prøve på overlevelse og tillid.

Historien trækker os med på en rejse, hvor et idyllisk weekendtur forvandles til et mareridt, hvor mystiske hændelser og spredende frygt erstatter den forventede ro. Familien står over for en virkelighed, hvor det velkendte bliver truende fremmed. Pludselige forstyrrelser og uforklarlige fænomener omslutter dem, hvilket tvinger dem til at konfrontere det ukendte med skepsis og mod.

Julia Roberts' karakter, Amanda, repræsenterer en naturlig mistillid, mens Ethan Hawks figur udstråler en dybere tro. Deres mindreårige datter er samtidigt frustreret, at hun ikke kan se det sidste afsnit af serien Venner færdig, da der ikke er nogen elektricitet. Denne spænding mellem frygt og tillid udfolder sig som et teaterstykke for vores øjne, hvilket spejler vores egne indre kampe i mødet med det uforudsigelige. Og vi bliver gennem hele filmen mindet om det uforudsigelige som en snarlig og uundgåelig trussel.

Fremmede banker på døren.

Dybt i filmens klangbund trænger dystopiske temaer sig på; demokratiets afskaffelse, samfundets kollaps og det skrøbelige eksistentielle lag, der adskiller os fra følelsen af sårbarhed. En sårbarhed, som store dele af verden allerede oplever i deres daglige kamp. Den vestlige verden, trods sin trygge facade, har glemt, hvad kaos, krig og overlevelse egentlig betyder. Den har ikke oplevet for eksempel krigens rædsler siden Anden verdenskrig, og snart er alle dem, der kan huske den, ikke med os længere. Cyberspace bliver også en aktuel slagmark, hvor institutioner og organisationers websites angribes af fjender, uanset om de kommer fra andre nationer eller terrororbevægelser. Den digitale sfære bliver en ny frontlinje, hvor vores sårbarhed ligger i de tråde, der binder os sammen.

I denne sammenhæng kom jeg til at tænke på, at både "The Fourth Turning" og den generelle Strauss-Howe-generationsteori relevante i forbindelse med filmens tema, idet de kaster lys over de cykliske forandringer, som samfundet gennemgår, og hvordan disse skifter kan eskalere til afgørende øjeblikke, hvor historien omformes og samfundet, så at sige, genformateres.

Når man ikke forstår virkeligheden omkring sig.

"The Fourth Turning" er en tankevækkende teori, der udforsker cykliske mønstre i samfundsudviklingen og historiske omvæltninger. Ifølge denne teori sker der regelmæssige og forudsigelige skift gennem historien, som former og omformer samfundet på dybe niveauer. Forfatterne William Strauss og Neil Howe præsenterer denne teori i deres bog "The Fourth Turning", hvor de identificerer fire forskellige epoker eller "turnings" i en gentagende cyklus, hver varer omkring 20-25 år. Disse epoker inkluderer "Høj", "Opvågning", "Opklaring", og "Krise". Ifølge teorien er vi i dag nogenlunde i en sådan krisefase. Dette perspektiv giver en forståelse af, hvordan historiske mønstre gentages og former vores aktuelle tid. Det fremhæver også betydningen af at forstå, hvordan tidligere perioder af omvæltning har formet samfundet og giver en vejledning til at navigere gennem nuværende og kommende udfordringer. Den sidste krise verden var i var netop i den sidste krisefase netop cirka 80 år siden — Anden Verdenskrig.

I sammenhæng med filmen "Leave the World Behind", tilføjer dette perspektiv en dybere forståelse af de dystopiske temaer og samfundets kollaps, som filmen udforsker. Det peger på, hvordan sådanne krisetider ofte udfordrer vores grundlæggende forståelse af samfundet og vores rolle i det, og det stiller spørgsmål ved vores evne til at tilpasse os og reagere på omvæltninger i vores omgivelser.

Skrækscenariet.

"Leave the World Behind" bliver således mere end blot en film; den bliver et spejl, der reflekterer vores egne dybeste bekymringer og vores kamp for overlevelse i en verden, hvor grænsen mellem tryghed og sårbarhed bliver stadig mere flydende. Den minder os om vores skrøbelighed og samtidig om vores uovervindelige vilje til at kæmpe mod det ukendte, selv når verdens ende synes nært forestående. Men er vi så langt ude, er vi så pacificerede og tæmmede, at vi ville i et sådant apokalyptisk scenarie blot ville lukke øjnene for realiteternes rædsler og trykke på fjernbetjeningsknappen for at se vores yndlingsserie og dermed flygte, flygte fjernt, hvor alt er godt og fredeligt, og hvor intet truer os på livet?

Velkommen til den nye virkelighed.