Det er længe siden jeg har hørt noget så opløftende og interessant som det radiointerview fra Radio23syv med skuespilleren Ghita Nørby, hvor hun (med rette) udtrykker sin store utilfredshed med journalisten Iben Maria Zeuthens måde at stille (“idiotiske”) spørgsmål. Det hele startede med, at Ghita egentlig blev irriteret over journalistens overdimensionerede lydudstyr, men meget hurtigt går det over til ad hominem-angreb, hvor Ghita Nørby på en underholdende, en særdeles skarp, men også retfærdig vis gør opmærksom på konstante banale spørgsmål, der kommer fra journalisten.

Kunne Ghita Nørby være en lille smule mere diplomatisk i sin tone? Ja, det kunne hun. Kunne Ghita Nørby være mindre aggressiv i sin omtale af journalistens personlige karakteristikker? Ja, helt klart. Men hun har samtidigt gjort opmærksom på, hvad der egentlig er galt i nutidens samtale mellem mennesker – og det er den automatiske selvhøjtidelighed og manglende forståelse (der udmunder i for lidt respekt) af andre menneskers position i livet og manglende fornemmelse af andres livshistorie. Det hele bliver hurtigt for banalt, for trivielt – ja, idiotisk, som Ghita Nørby så rigtigt påpeger i det forfejlede og ret underholdende interview med Iben Maria Zeuthen.