Jeg stemmer NEJ i morgen, fordi jeg mener, at Danmark skal bevare sin suverænitet på alle områder, inklusiv det retspolitiske. Det gør Danmark ikke, hvis flertallet af danskere stemmer “ja” i morgen. Jeg har erfaring fra begyndelsen af 1990’erne, hvordan andre regeringer og organisationer som eksempelvis EU og FN ikke forsvarede landet jeg blev født i, Bosnien, og dets indbyggeres ret til et (normalt) liv, men så passivt, kynisk og/eller pragmatisk på, mens grusomme myrderier foregik næsten i hjertet af Europa.

Der er ikke noget være for en nation end, når man ikke selv kan bestemme om sin egen skæbne og ikke har fuld suverænitet. Det kunne ikke bosniere for 25 år siden, det kan syrere ikke i dag, og det ønsker jeg ikke, at danskere kommer til i morgen på grund af en eventuel manglende selvbestemmelse. Derfor ønsker jeg ikke, at Danmark afgiver dele af sin suverænitet til en overnational union, hvor dansk politisk indflydelse fortsat vil være mindre. Et land kan kun være stærk, hvis det selv kan bestemme sin politik på alle relevante områder.

Jeg går hverken ind for en dansk politisk isolation eller en protektionistisk, nationalistisk politik. Tværtimod synes jeg, at Danmark har gavn af at samarbejde med andre europæiske stater, men retspolitiske og andre essentielle nationale spørgsmål skal Danmark altså fortsat selv bestemme om. Jeg er overbevist om, at vi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde (Europol), selv hvis danskerne siger “nej” i morgen. Der er ikke noget galt med mellemnationale aftaler, hvor alle parter er lige, men overnationale suverænitetsoverdragende kontrakter ser jeg som problematiske.

Desuden er jeg enig med Retspolitisk Forening – vi ved jo ikke helt, hvad vi potentielt siger “ja” til.