Ved slottet

I dag ved Hindsgavl Slot stod pigerne
Og jeg ved en lille hytte kaldet Sorgenfri
Hvor selveste Hans Christian
Angiveligt stod og digtede
Flere digte til sin veninde
Og et par linjer til sin konge.
Luften var kold,
Vandet var rent,
Digtet var opløftende
Og pigerne var yndige.
Spor vil der være for altid.

Det går så hurtigt

En onlineven påstod at en nyligt afdød forfatterinde
gjorde det muligt for fantasygenren at blive opfattet
som en del af den såkaldte højlitteratur.
Jeg skrev tilbage, at hverken Petrarca og Dostojevskij,
ikke engang marskal Tito,
ville være i stand til at rette op på det.
Blandt al den latente sarkasme og den åbenlyse ironi,
fordelt nænsomt over længere periode,
akummuleredes der øjensynligt en masse frustration hos kammeraten.
Nu er vi ikke længere onlinevenner.

Ambivalens

Jeg kan godt lide ideen om havet
men ikke så meget når jeg står
på stranden.
Det har altid været en forbandelse
at være et tænkende væsen.
Dikotomien er et produkt af
den konstante tankevirksomhed,
en proces der kun gavner sig selv
– accelererende, selvbedragende
cyklisk fænomen der er
uforenelig med naturen.

Jeg kan godt lide at se
et billede af en hund
men ikke at have den i huset.
Ideen er ren, tanken er fordærvende.
Hvis ideen skal befries
må den sættes fri – gøres autonom.
Det er dog en umulig mission
så længe ambivalensen er der,
så længe tvivlen er til stede.
Heldigvis vil entropien engang
komme til undsætning.

Kedsomhed

Jeg snakkede med nogle af mine elever et par dage siden, og jeg fortalte dem, at jeg aldrig-nogensinde-i-mit-liv har kedet mig, fordi jeg kunne altid finde på et eller andet. De kiggede på mig som om jeg var fra en anden planet. Kedsomhed er en integreret del af deres liv. Det er er i hverfald det de siger hele tiden: “Åååh, jeg keder mig!”.

Der er en meget fin scene i Mike Leigh’s film Naked (1993), der viser udmærket, hvad jeg synes, når nogen snakker om kedsomheden.

Louise: So what happened, were you bored in Manchester?
Johnny: Was I bored? No, I wasn’t fuckin’ bored. I’m never bored. That’s the trouble with everybody – you’re all so bored. You’ve had nature explained to you and you’re bored with it, you’ve had the living body explained to you and you’re bored with it, you’ve had the universe explained to you and you’re bored with it, so now you want cheap thrills and, like, plenty of them, and it doesn’t matter how tawdry or vacuous they are as long as it’s new as long as it’s new as long as it flashes and fuckin’ bleeps in forty fuckin’ different colors. So whatever else you can say about me, I’m not fuckin’ bored.
Louise: Yeah, allright.
Johnny: So, how is it all going for you?
Louise: It’s a bit boring, actually.