Hello Langeland

Dovns Klint, Langeland

Jeg har denne dejlige efterårsferie brugt på at besøge Langeland og Fyn. Først var det Langelands tur. Jeg har ikke været der de sidste 27 år. Faktisk var det på Langeland, at jeg gjorde mit første ophold i Danmark overhovedet. Stedet hed Holmegaard. Engang under den kolde krig var det en kasserne. Da jeg ankom til øen med min familie i 1993, var det et modtagelsescenter for et par hundrede bosniske flygtninge. I dag ligger der vist et søvnigt vandrehjem. Men ellers ligner det sig selv i de store træk. Jeg fortalte lidt om dengang og under hvilke omstændigheder jeg kom til Danmark med mine forældre og lillebroren.

Bagenkop, Langeland

Vi gik en kort tur rundt om stedet og derfra kørte vi et par kilometer sydpå – til Dovns Klint, Langelands sydligste punkt og populært udflugtsmål. Efter en times vandren ved kysten, tog vi en kort køretur til Bagenkop. Det er en søvnig fiskerby, hvor der ikke sker så meget i oktober. Men det var hyggeligt med pigerne. Bagenkop var den første danske by jeg tog til. Vi besøgte også den samme Dagli’Brugsen som jeg engang tog til, da jeg boede på Holmegaard. Vi nød cappuccino/sodavand og lidt kage ved havnen, og derefter tog vi til vores lejlighed ved vandet tæt på Humble. Vi indlogerede os, tog vores personlige ting ud af bilen, og derefter blev vi enige om at finde en restaurant, hvor vi kunne spise aftensmad. Jeg søgte lidt på nettet og fandt en bosnisk pizzeria/restaurant i Rudkøbing, den største by på øen. Efter aftensmaden, som smagte egentlig okay, tog vi tilbage til vores lejlighed.

Næsten morgen pakkede vi sammen og kørte til Svendborg, som er den første større by jeg besøgte efter ankomsten til Danmark i 1993. Det var dejligt at gå rundt i byen sammen med pigerne. Vi nød solen ved det store torv i byen, drak cappucino og sodavand, tog tilbage til bilen og kørte mod Assens. Det var en absolut fantastisk køretur i det vestlige Fyn med masser af kurvede bakker og skove.

Vor Frue Kirke, Svendborg

Det var mening at finde et specifikt restaurant, hvor vi skulle eftersigende spise godt, men restauranten havde næsten lukket, da alle dens personale var sendt hjem, så vi nøjedes med at gå lidt rundt i den hyggelige bymidte, og så kørte vi mod Vejle.

Det var en hyggelig udflugt til Fyn og Langeland, og se steder, som jeg ikke besøgte siden ankomsten til Danmark for mange, mange år siden.

 

 

 

Kleobis og Biton

I går har jeg gjort, hvad jeg anser for at være, en god og en anstændig handling. Vi har et mindre akvarium i vores hjem, og i går købte vi fem nye fisk til vores datters akvarium. Da vi i forvejen har haft én overlevende slørfisk, besluttede jeg mig for ikke at aflive den, men sætte den ind i en fiskedam cirka to kilometer fra vores hjem. Altså, jeg kunne vælge at smide den ud eller begrave den i vores baghave, men det syntes jeg var en barbarisk handling, og ikke særlig værdig en af slagsen. Jeg valgte hellere at gå fire kilometer frem og tilbage, end bare at vælge en nemmere løsning og aflive en lille fisk på fem-seks centimeter.

Kleobis og Biton.

I forbindelse med mit valg og min handling, kom jeg til at tænke på den oldgræske historiker Herodots fortælling om brødrene Kleobis og Biton. Her er, hvad Svend Brinkmann skriver om de to i bogen Ståsteder: “[…] De to var brødre, sønner af Hera-præstinden Kydippe, og de træk ifølge legenden deres mors tunge oksekærre – med moderen i – hele otte kilometer, fordi okserne var blevet for trætte. Da de endelig nåede frem til deres mål, templet, hvor gudinden Hera skulle fejres, faldt brødrene i søvn af udmattelse, og deres mor bad så i ren stolthed over sønnernes præstation til Hera om, at sønnerne skulle skænkes det allerbedste for et menneske. Hera opfyldte i sin guddommelige godhed moderens bøn. Og hvad skete da? Sønnerne vågnede aldrig igen af deres søvn, men sov bogstavelig talt stille ind. Det var deres “belønning”.”

The Day of Spider

This morning my wife and I noticed an unusual amount of spider activity on our wooden terrace. It was all over, from the table and chairs, to the corners of the porch and the fences. The beautiful patterns spiders created were so fascinating, it made us talk about it for a relatively long time. We discussed how did they do it, where did they begin from, and where did they hide? It reminded us of a highly professional craftsmanship.

I proposed that they probably initiated with making a straight line, and then began from the middle and building outwards.

I made a short video showing a spider doing his thing wrapping up the victim into its silk.

I found this video from BBC, which explains and shows exactly how they make the web. Fascinating stuff.