For nogle dage siden var Amra og jeg i teateret for at se Adressaten ubekendt, en forestilling skrevet af Kathrine Kressmann Taylor i 1938. Den drejer sig om to tyske venner, Martin og Max, der ejer sammen et kunstgalleri i San Francisco. I 1932 flytter Martin tilbage til Tyskland, og i de næste par år skriver de breve til hinanden. Men langsomt skifter deres indbyrdes forhold fra at være de bedste venner til at have fuldstændig anderledes mennesker. Den ene bliver fascineret af Hitler og hans styre, mens den anden ikke kan helt fatte, hvad hans ven har gang i.

Det drejer sig om en fascinerende forestilling, fremragende spillet af Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen, i den grad er højrelevant også i dag.

Efter afslutningen af forestillingen og pausen fortalte historikeren Christoffer Emil Bruun om, hvordan Danmark som land og folk stillede sig til de totalitære trusler i årene op til 2. Verdenskrig, og hvordan danskerne i de år som samfund mødte nazismen. Efter fortællingen åbnedes for publikums kommentarer.