Ambivalens

Jeg kan godt lide ideen om havet
men ikke så meget når jeg står
på stranden.
Det har altid været en forbandelse
at være et tænkende væsen.
Dikotomien er et produkt af
den konstante tankevirksomhed,
en proces der kun gavner sig selv
– accelererende, selvbedragende
cyklisk fænomen der er
uforenelig med naturen.

Jeg kan godt lide at se
et billede af en hund
men ikke at have den i huset.
Ideen er ren, tanken er fordærvende.
Hvis ideen skal befries
må den sættes fri – gøres autonom.
Det er dog en umulig mission
så længe ambivalensen er der,
så længe tvivlen er til stede.
Heldigvis vil entropien engang
komme til undsætning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *